C-130J Hercules Foto: Ole Primdahl |
Hercules er et umådeligt udbredt transportfly, som anvendes af en lang række lande verden over. Flyvevåbnet har 4 Hercules, som anvendes til forskellige transportopgaver for Forsvaret, samt faldskærmsdrop af specialstyrker.
Typen fløj for første gang i 1954, er bygget i mere end 2.500 eksemplarer og findes i mange forskellige varianter.
Længde: Ca. 30 meter.
Vingefang: Ca. 40 meter.
Tophastighed: Ca. 670 km/t.
Kendetegn:
- Kraftig krop med afrundet næse og hævet hale.
- Højt placeret, plant, retformet bæreplan med lige forkant.
- Fire propelmotorer placeret i vingerne.
- Optrækkeligt næsehjulsunderstel. Tydelige udbygninger for understellet på kroppens sider.
- Stor klokkeformet halefinne med lille forlængelse.
- Plant retformet haleplan placeret højt på kroppen, men under halefinnen.
Dansk Hercules lander på stranden.